9. oktober – 13. november 2025
UDE AF PROPORTIONER er et dyk ned i lagene af usikkerhed og tvivl, udtrykt i poetiske transparente værker i strik.
Forvrænget
Forstørret
Forskønnet
Værkerne er et arbejde med lag og proportioner som refleksioner og tanker omkring vores fylde i livet som menneske. Hvad fylder. Hvad fylder man andre med. Hvad fylder man i verden. Hvad fyldes man af. Hvor meget fylder man. Hvordan fylder man.
Du inviteres indenfor til at dvæle ved værkerne, åbne sanserne og reflektere over hvad der fylder, og hvordan denne fylde farver relationer, og væren i verden.
Marianne J-M arbejder i spændingsfeltet mellem det synlige og det ikke synlige, mellem det vi formår at se og det skjulte i os selv, i vores relationer og i omgivende strukturer. Hendes kunstneriske praksis er en kontinuerlig undersøgelse af transparens og lag både som materiale og erkendelsesrejse.
Udstillingen er støttet af L.F.Foghts Fond og Knud Højgaards Fond.
Fotokreditering: Dorte Krogh







