7. dec 2017 – 18. jan 2018
Værker af Maja Kirkeby (1913-2006), Lotte Kirkeby (1948-) og Janna Kirkeby (1980-).
Udstillingens mål er at belyse, hvordan de tre kunstnere som repræsentanter for hver sin generation udtrykker sig kunstnerisk.
Maja Kirkeby fik sin uddannelse som reklametegner i begyndelsen af 30erne fra en skole i Tyskland og malede også en overgang, inden hun fik job som reklametegner på Politiken. Hun arbejdede hele sit liv som reklametegner, og nåede aldrig at udstille sine arbejder.
Lotte Kirkeby er uddannet som indretningsarkitekt og senere layouter, men har de senere år efter kurser hos bla. hos Bjørn Ignatius Øckenholt (ignatius.dk) navnlig arbejdet og udstillet som maler.
Janna Kirkeby har taget kurser på både Holbæk Kunsthøjskole og hos Ignatius, og hun har udstillet sine malerier flere gange.
Udstillingen i Kunstbibliotekets Udstillingsrum tydeliggør, hvordan et kreativt miljø kan videreføres gennem generationer. ”En pensel eller en blyant har altid siddet som en forlængelse på min hånd, og dette gælder også både min mor og min datter,” siger Lotte Kirkeby. Samtidig viser udstillingen også, hvor forskellige udtryk og tilgange, de tre kvinder fra hver deres generation har til dét at udtrykke sig kunstnerisk.