5. apr – 11. maj 2017
Stine Juul undersøger i sit kunstneriske arbejde rum, mellemrum og byrum. Hun er optaget af det flade format som et rumligt objekt. Udgangspunktet for udstillingen har således været en rumlig undersøgelse af det flade, samlede, delte – og tilfældigheder i værket. Udstillingen består af et enkelt stort værk som en flade, der er delt op i felter og placeret forskudt i lokalet. Værket kan fra et punkt ses som en helhed, som et samlet puslespil. Bevæger man sig foran værket, ses det nu som enkeltdele, eller som en labyrint man kan bevæge sig rundt i.
Stine Juul er uddannet fra Kunstakademiets Designskole.