Frygt – Martin Fasting

I udstillingen ”Frygt” tager Martin Fasting temaet frygt op som det mærkeligt mange facetterede fænomen det er, i det kollektive såvel som i det personlige, og undersøger igennem maleri, objekter, digte og tegninger sammenhængene mellem den individuelle og den kollektive frygt samt fænomenet i sig selv, hvad det er, det at frygte.Interessant nok kan fænomenet frygt på trods af de utallige retninger, facetter og fortællinger, om man isolerer og undersøger det som det er i sig selv, koges ned til en tilstand, en emotion.

Videnskaben har sågar kortlagt følelsen af frygt ned til et fysisk kernepunkt nemlig Amygdala i den inderste del af hjernen.
Så hvad er frygt? Hvordan ser det ud?
Svaret lever i spørgsmålet og lever på den måde videre i udstillingen.