5. december 2019 – 11. januar 2020
Børstificerede installationsmalerier
I udstillingen ”Earth Blues” tager Signe Adrian livtag med sine eks-malerier, der brutalt er nedlagt af store og små børster, mærkelige konfigurationer og papmaché. Her kæmper strøg, blødt stof og stikkende børster side om side for at få din opmærksomhed. What the f… er der på færde? Er det det rene rengøringsvanvid?
Signe Adrian arbejder i krydsfeltet mellem det figurative og non-figurative. Kendetegnende for hendes arbejder er en insisteren på det kejtede og uhøjtidelige og en nærmest laboratorisk tilgang til maleriet og installationen som genre. Dette tydeliggøres af tvetydige figurer, hvis form og mening afhænger af øjet, der ser, samt eksperimenter med koncepter, farvevalg- og sammensætning, penselføring og komposition.
Udstillingen er anbefalet i Kunsten.nu
