FAQ
Hvordan lejer jeg billeder?
Du kan leje ved at besøge Kunstbiblioteket i Nikolajgade 22 (København K). Du kan også vælge og reservere via webshoppen og afhente billederne i Nikolajgade. Du skal vise billedlegitimation (kørekort eller pas) og betale forud for lejen.
Det er også muligt at bestille billeder online til levering i Storkøbenhavn. Leveringspriserne er kr. 200,- kr. 300,- eller 400,-. Se kort med leveringszoner på prisliste siden.
Er der et indmeldelsesgebyr?
Nej, det koster ikke noget at blive oprettet som låner i Kunstbiblioteket.
Hvornår kan I levere billederne?
Når vi har modtaget din bestilling, vil vi kontakte dig for at aftale et tidspunkt, der passer dig. Dog kan vi ikke levere på helligdage og i Kunstbibliotekets ferier (påske, sommer, efterår og juleferie).
Er der en bindingsperiode?
Kun de første 3 uger af medlemskabet er bindende. Derudover er der ingen bindingsperiode.
Hvad koster det at leje et billede?
Det koster 75 kr. per billede for 3 uger. Lejen betales forud for mindst 3 uger ad gangen.
Bliver lånetiden automatisk forlænget efter de første 3 uger?
Hvis ikke du afleverer billedet, når de 3 uger er gået, så sender vi en mail til dig. Du kan forlænge for 3 uger, 6 uger og 1 kvartal.
Kan jeg bytte billedet, hvis jeg hellere vil have et andet?
Ja, du kan bytte dit lejede billede til et andet så ofte du har lyst.
Kan jeg leje flere billeder?
Du kan leje alle de billeder du har lyst til.
Hvor længe kan jeg leje billedet?
Du kan i princippet leje billedet lige så længe, du har lyst. Vi forbeholder os dog ret til at hjemkalde billedet, fx hvis kunstneren skal bruge det til en udstilling.
Kan jeg købe billedet?
Ja. De fleste af vores kunstværker er til salg, og du køber ved at henvende dig til Kunstbiblioteket. Køber du på på afbetaling forbeholder Kunstbiblioteket sig ejendomsretten til det solgte kunstværk, indtil du har betalt den fulde pris for billedet.
Bliver den indbetalte leje fratrukket, hvis jeg køber billedet?
Nej, indbetalt leje modregnes ikke. Du skal betale den fulde pris for billedet, hvis du vil købe det.
Hvor tit får I nye billeder?
Vi får løbende nye værker og bestræber os på hele tiden at skabe kontakt med nye kunstere, så udvalget hos os hele tiden bliver fornyet.
Hvordan lejer mit firma billeder fra Billedbussen?
Billedbussen kører hver 6. måned ud til de virksomheder og institutioner i hele landet, som er tilmeldt ordningen. Man binder dig for et medlemskab på mindst 1 år, og man skal leje mindst 5 billeder ad gangen. Man kan vælge mellem de ca. 80 værker, Billedbussen rummer, eller man kan forudbestille malerierne online.
Fordelen ved at abonnere på Billedbussen er at den servicerer kunder over hele Danmark.
Udvælger Kunstbiblioteket billeder for mig?
Du skal selv vælge, hvilke billeder, du vil leje i Kunstbiblioteket eller i Billedbussen – men vi hjælper dig meget gerne med at finde det helt rigtige billede.
Laver I gavekort?
Ja, vi laver gavekort på leje af billeder – minimumsværdi er leje af 1 billede i 6 uger (150 kr). Klik her for mere info.
Hvor mange billeder har Kunstbiblioteket?
Kunstbiblioteket råder over ca. 2000 værker, der alle kan lejes og købes. Værkerne er skabt af omkring 200 forskellige kunstnere.
Hvor får I kunstnerne fra?
Vi udvælger kunstnerne med stor omhu, som sikrer kunstnerisk høj kvalitet og et stilmæssigt bredt udvalg. Alle kunstnere har udstillet på en statsanerkendt udstilling eller er uddannet fra et kunstakademi.